FØLG MIG
Aqqalu Augustussen
Tappiut Design Studio
Unaaq 7, 303
3905 Nuussuaq (Nuuk)
“Jeg tror på, at et smukt og veludført foto, video og design har kraften til at tiltrække potentielle kunder, hvilket i sidste ende gavner virksomhedens ejer. For mig er det vigtigt at forny mig selv kontinuerligt – med nysgerrighed som drivkraft og gennem rejser, der bringer ny inspiration.”
Min interesse for fotografering og grafisk design startede, da jeg var teenager i Maniitsoq. Jeg havde et filmkamera, som jeg brugte flittigt til at dokumentere, hvad der skete omkring mig. Jeg designede også mine egne CD-covers til techno-musik, som jeg selv komponerede, samt plakater og hjemmesider.
Mit navn er Aqqalu Augustussen. Jeg er født og opvokset i Maniitsoq og bor nu i Nuuk med min kone og vores to børn.
Før jeg blev mediegrafiker, arbejdede jeg som skolelærer og brugte min professionsbachelor i fem år. Jeg besluttede dog at forfølge min anden store interesse, som jeg havde haft siden teenageårene, og startede derfor på mediegrafikeruddannelsen i Aarhus med praktik i Nuuk. Uddannelsen varede 4 ½ år.
Siden 2020 har jeg været ansat som færdiguddannet mediegrafiker i Kalaallit Nunaanni Brugseni.
Min drift af Tappiut Design Studio foregår dog uden for min arbejdstid i Kalaallit Nunaanni Brugseni.
Som mediegrafiker er jeg passioneret omkring fotografering, grafisk design og videoproduktion. For mig er det vigtigt løbende at opdatere min viden og tekniske færdigheder. Derfor deltog jeg i Adobe Max både i 2023 og 2024, hvor jeg tilbragte tre dage på konferencen med mange kurser. Første gang var i Los Angeles og anden gang i Miami.
Fra idé til moderne design
Grafisk Design, fotografering og videoproduktion med nutidig kreativitet og høj standard, der møder dine ønsker.


