Som vi ved, ønsker USA’s præsident inderligt at overtage vores land. Han ønsker det så meget, at han endda er villig til at tage det med militær magt. Dette har skabt en dyb bekymring blandt os, der bor her. Vi mærker tydeligt denne bekymring i vores hverdag, og flere er ligefrem begyndt at lægge planer om at flygte fra landet.
Men bekymringen har også skabt sammenhold. Jeg har aldrig før i mit liv set et så stærkt sammenhold i vores land. Aldrig før har jeg set så mange mennesker, der beskytter og elsker deres land, stå sammen om det samme budskab. Omkring 4.000-5.000 mennesker deltog i demonstrationen i Nuuk den 17. januar 2026.
I 1970’erne og 1980’erne var der demonstrationer mod Danmark og EF, både herhjemme og i Danmark, men dengang var jeg ikke født endnu. Jeg nåede heller ikke at opleve 80’ernes Aasivik-stævner, hvor man mødtes og diskuterede landets fremtid. Jeg har tit tænkt over, hvordan det mon føltes at være med. Men i de seneste måneder har jeg mærket den samme følelse, som folk må have haft dengang.
Da jeg blev spurgt, om jeg på eget initiativ ville fotografere demonstrationen, sagde jeg ja med det samme. Da jeg har stor erfaring med at fotografere mennesker i begivenhedernes centrum, vidste jeg med sikkerhed, at mine motiver ville kunne fortælle en spændende historie.
I disse billeder fik folk, der normalt ikke deltager i hverdagens debatter, mulighed for at vise deres modstand på en anden måde. Gennem skilte, deres ansigtsudtryk og blot ved deres tilstedeværelse viste de deres modstand uden nødvendigvis at bruge mange ord – og det var netop demonstrationens stærkeste ånd.
Folk, der mødte op med bekymring, fandt opmuntring og nyt mod i fællesskabet med deres medmennesker, og de sendte et stærkt nej til USA. Jeg har stillet disse billeder til rådighed for verdenspressen, og jeg er ikke i tvivl om, at de også vil nå USA. Her vil Donald Trump og hans støtter med selvsyn kunne få bekræftet, hvor omfattende modstanden mod en amerikansk annektering af vores land i virkeligheden er. Disse billeder er et bevis, man ikke kan komme udenom.
