Vi var som familie i den Franske Riviera – eller som franskmændene kalder det, Côte d’Azur – i sommermåneden juli 2024.
Vi elsker at rejse til varmere breddegrader, og hver gang vi planlægger vores sommerferie, kigger vi på lande, der har varme somre. Årsagen er simpel: Vi lever næsten hele året i et koldt land og har derfor brug for at tilbringe nogle uger i et varmt klima.
Her er listen over steder, vi besøgte på den Franske Riviera:
- Cannes
- Menton
- Monaco
- Nice
Efter vores ankomst til den internationale lufthavn i Nice gik vi en halv time mod togstationen, hvor vi skulle tage toget til Cannes. Toget var forsinket og helt fyldt, og med yderligere forsinkelser tog det cirka en time at komme frem.
Cannes er berømt i filmverdenen. Hvert år i maj bliver den prestigefyldte filmfestival, Cannes Film Festival afholdt, hvor mange filmstjerner kommer for at præsentere deres nyeste film.
Cannes er en meget smuk by. Ferrari- og Lamborghini-biler er et almindeligt syn i gadebilledet, og enorme yachts ligger til ved stranden. Man er ikke i tvivl om, at det er et sted, hvor velhavende mennesker holder til. Gågaden er fyldt med butikker for alle – både for de velstående og middelklassen. Restauranterne tilbyder mad fra hele verden. Den lange strandpromenade med fint, gyldent sand er ofte fyldt med badegæster. Den generelle stemning i Cannes er afslappet.
Det var ikke svært at fange stemningen og motiverne fra stranden, palmetræerne og byens arkitektur. Flere steder var postkort-værdige, og det legede jeg lidt med at fange. De farver, jeg bemærkede mest, var blå og orange – de såkaldte “Teal and Orange”-toner i fotografiens verden. Det gav mine billeder en varm følelse, som er karakteristisk for Middelhavet.
De næste dage tilbragte vi i den lille by Menton, der ligger ved grænsen til Italien. Livet i Menton er endnu mere afslappet end i Cannes, og vi gik yderligere ned i gear, da vi ikke havde nogen faste planer eller seværdigheder på listen. Menton er opbygget anderledes end Cannes – byen er præget af italiensk arkitektur, hvilket skyldes, at Menton var en del af Italien indtil anden halvdel af 1800-tallet. De smalle gader mellem høje bygninger og lange trapper gør det nemt at fare vild. Vi boede i en lille, charmerende to-etagers lejlighed med udsigt til Italien.
Jeg tog især billeder af de smalle gader, arkitekturen og byen, som ligger for foden af de høje bjerge.
Det tog cirka en time med tog at komme tilbage til Côte d’Azurs største by, Nice. Nice er en storby, og jeg tog ikke mange billeder der – kun nogle få af stranden med de karakteristiske rullesten.
Vi tog dagsture til forskellige steder i nærheden af Nice – særligt til den lille by Villefranche-sur-Mer, som ligger blot ét togstop væk. Her badede vi flere gange. Byen ligger på en skråning i flere niveauer. Jeg tog primært billeder af de små gader, stranden med gyldent sand og de blå farver. Smukt.
Ikke langt fra byen ligger Villa Ephrussi de Rothschild – et storslået palæ, der nu fungerer som museum. Rundt omkring palæet er der haver i forskellige stilarter fra hele verden, som vi gik rundt i, inden vi gik ind i selve huset. Der var stor kontrast mellem lys og skygge, hvilket kan ses i mine billeder, som har bløde og drømmende toner.
Monaco var svær at komme udenom, når man er på Côte d’Azur. Vi tilbragte en aften i den lille selvstændige stat, hvor de fleste indbyggere er meget velhavende.
Monaco er noget for sig selv – høje, udsmykkede bygninger dominerer bybilledet. Det er tydeligt, at arkitekturen er en blanding af det traditionelle og det moderne. Man er ikke i tvivl om, at befolkningen omfavner deres traditioner, men samtidig ser fremad. De billeder, jeg tog i Monaco, taler for sig selv – de handler om luksus.
Det var ikke sidste gang, vi besøgte Côte d’Azur. Det, jeg som fotograf især bemærkede, var, hvordan den franske middelhavstradition blandes med det moderne og et liv i luksus. Det håber jeg, man kan se i de billeder, jeg tog.
